Nyt mønsterbrydningskursus i Kirken i Kulturcenteret.
Kom til introduktionsaften d. 29. februar kl. 19.00
Sted: Kultursalen på Drejervej 11-21
Tilmelding er ikke nødvendig.
Eventuel henvendelse kan rettes til kursusleder Mette Due-Christensen på mette@trinkurser.dk



Klik på omslaget for at se det større.
Ny udgave af kursusbogen "Velkommen til Virkeligheden" er udkommet. Bogen er i hardcover, har fået tilføjet 12 beretninger og en del ekstra øvelser.
Den kan bestilles på: info@trinkurser.dk Pris: 249,- + forsendelse. For nærmere information eller rabat ved større indkøb, kontakt venligst: info@trinkurser.dk


Hvad er Life Clinique?

Life Clinique er et tilbud til dig som har ondt i livet eller bare er træt af at begå de samme fejl igen og igen.

Vort udgangspunkt er troen på, at Gud har skabt os som hele mennesker med en positiv plan for vor trivsel på alle livets områder. Han ønsker ikke bare, at vi skal overleve livet, men at vi skal have liv i overflod.

Vi tror, at hans ord viser os de dynamiske principper, som er nødvendige for at leve livet i alle slags omstændigheder. Samtidig er biblen en vejviser for dem af os, der er faret vild i livet og har brug for lægedom og genoprettelse.

Derfor vil Life Clinique tilbyde en række muligheder som tager udgangspunkt i bibelske principper, men samtidig benytter sig af professionel kompetence.

Vi vil gerne understrege, at du ikke behøver at være kristen for at benytte vores tilbud eller at du nødvendigvis bliver kristen af at gøre det.

Vi ønsker at være et tilbud til alle i vores nærmiljø.


Med venlig hilsen


Lars Due-Christensen, præst